Artikel
Når ens mor, far eller ægtefælle bor på plejehjem, skal man kunne have tillid til plejen. Tilsyn er med til at undersøge kvaliteten og patientsikkerheden. Her får du overblik over, hvem der fører tilsyn, hvad rapporterne fortæller, og hvor du kan henvende dig, hvis du er bekymret.
Plejehjem kan få tilsyn fra både Ældretilsynet og Styrelsen for Patientsikkerhed.
Ældretilsynet vurderer kvaliteten i den samlede pleje og omsorg, mens Styrelsen for Patientsikkerhed ser på sundhedsfaglige forhold som medicin, journalføring og patientsikkerhed. Kommunen behandler blandt andet spørgsmål om den hjælp, den enkelte borger er bevilget.
Ved bekymring afhænger den rigtige kontakt derfor af, hvad sagen handler om.
Der er ikke kun én myndighed, som kontrollerer alle forhold på et plejehjem. Ansvaret er fordelt mellem flere myndigheder med forskellige opgaver.
Vigtigt at vide
Kommunernes tidligere generelle regel om mindst ét årligt uanmeldt plejehjemstilsyn gælder ikke længere. Den nuværende ordning med det tværkommunale Ældretilsyn trådte i kraft den 1. juli 2025.
Ældretilsynet fører tilsyn med kvaliteten i den helhedspleje, som plejehjem og andre plejeenheder leverer efter ældreloven.
Tilsynet er tværkommunalt og varetages af tre tilsynsenheder:
Formålet er ikke kun at finde fejl. Ældretilsynet skal også understøtte læring, dialog og udvikling på plejehjemmet.
Ældretilsynets vurdering tager udgangspunkt i tre overordnede temaer:
Det kan blandt andet handle om:
Tilsynet vurderer plejehjemmet som en samlet plejeenhed. Det træffer ikke afgørelse om, hvor meget hjælp en bestemt beboer skal have. Sådanne spørgsmål skal normalt rettes til kommunen.
Alle plejeenheder, som er omfattet af ordningen, skal som minimum have ét fysisk tilsynsbesøg fra Ældretilsynet inden for en periode på fem år.
Det betyder ikke, at der nødvendigvis går fem år mellem alle tilsyn. Et plejehjem kan blive udtaget oftere, hvis der er konkrete risici eller bekymringer.
Ældretilsynet arbejder med flere typer tilsyn:
Hvert år udvælger Ældretilsynet en række plejeenheder til tilsyn. Udvælgelsen kan blandt andet bygge på stikprøver, tidligere tilsyn og oplysninger fra andre myndigheder.
Et reaktivt tilsyn kan gennemføres, hvis der opstår en konkret bekymring om kvaliteten på et plejehjem.
En henvendelse til Ældrelinjen kan indgå i Ældretilsynets vurdering af, om der er grundlag for et reaktivt tilsyn. En henvendelse fører dog ikke automatisk til et tilsyn.
Et tilsynsbesøg fra Ældretilsynet er som udgangspunkt anmeldt på forhånd. Tilsynet kan også komme uanmeldt.
Hvis mindst to relevante tilsynsmyndigheder har udvalgt det samme plejehjem til tilsyn i det samme kalenderår, kan besøgene blive koordineret som et samtilsyn.
Det kan eksempelvis være Ældretilsynet, Styrelsen for Patientsikkerhed og Arbejdstilsynet. Myndighederne undersøger fortsat hver deres område og giver hver deres faglige tilbagemelding.
Ved et tilsyn kan de tilsynsførende blandt andet:
Ældretilsynet bruger et fælles vurderingskoncept. Efter besøget får plejehjemmet både en mundtlig og en skriftlig tilbagemelding.
Plejehjemmet får mulighed for at påpege faktuelle fejl, inden tilbagemeldingen bliver endelig.
Ældretilsynet kan give en af tre samlede vurderinger:
| Vurdering | Hvad betyder den? |
| God kvalitet | Plejehjemmet leverer samlet set helhedspleje af god kvalitet efter vurderingskonceptet |
| Bekymrende kvalitet | Der er problemer, som kræver opmærksomhed og forbedring |
| Kritisk kvalitet | Der er alvorlige problemer med kvaliteten, som kan kræve hurtig handling |
Tilsynet kan også beskrive forbedringsmuligheder, selv om den samlede kvalitet vurderes som god.
Ved utilstrækkelig kvalitet kan Ældretilsynet blandt andet:
Et forbud mod nye indflytninger er ikke det samme som, at plejehjemmet bliver lukket, eller at de nuværende beboere automatisk skal flytte.
Styrelsen for Patientsikkerhed fører sundhedsfagligt tilsyn med både offentlige og private plejecentre.
Tilsynet kan blandt andet se på:
De sundhedsfaglige tilsyn kan blive udtaget som stikprøver eller på baggrund af en konkret bekymring. Styrelsen kan også gennemføre uvarslede besøg, hvis forholdene gør det nødvendigt.
Der er ikke en generel regel om, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal besøge alle plejehjem én gang om året.
Tilsynsrapporter kan give vigtig viden, men de bør ikke stå alene, når I vurderer et plejehjem.
Ældretilsynet lægger den endelige skriftlige tilbagemelding på den offentlige plejeoversigt. Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggør som udgangspunkt sine sundhedsfaglige tilsynsrapporter på sin hjemmeside.
På nogle plejehjemsprofiler på Plejehjemsguiden kan du også finde tilsynsrapporter og andre oplysninger om det enkelte plejehjem.
Når du læser en rapport, bør du især se efter:
En ældre rapport fortæller ikke nødvendigvis, hvordan forholdene er i dag. Undersøg, om der findes en nyere rapport eller opfølgning.
Se efter, om kvaliteten er vurderet som god, bekymrende eller kritisk, og om Styrelsen for Patientsikkerhed har fundet større eller mindre problemer.
Et påbud viser, at myndigheden har krævet konkrete forbedringer. Se også, om der senere er fulgt op, og om påbuddet er blevet ophævet.
Et enkelt forbedringspunkt behøver ikke være afgørende. Gentagne problemer med eksempelvis medicin, dokumentation, ledelse eller samarbejde bør undersøges nærmere.
Spørg ledelsen, hvad der er ændret efter tilsynet. Et plejehjem bør kunne forklare problemerne åbent og fortælle, hvordan der er fulgt op.
Brug rapporten som udgangspunkt for en samtale
Spørg eksempelvis: “Jeg kan se, at tilsynet fandt problemer med medicinhåndteringen. Hvad har I ændret siden, og hvordan følger I op på, om det virker?”
Læs også vores guide til hvordan man vælger det rigtige plejehjem.
Start som udgangspunkt med at skrive dine observationer ned. Notér datoer, konkrete hændelser, hvem du har talt med, og hvilke svar du har fået.
Tal derefter med den relevante medarbejder eller plejehjemmets ledelse, hvis situationen gør det muligt. Mange problemer kan skyldes misforståelser eller manglende information og kan løses hurtigt.
Hvis bekymringen er alvorlig, gentager sig eller ikke bliver håndteret, skal du gå videre til den relevante myndighed.
| Din bekymring handler om | Hvem kan du kontakte? |
| Manglende selvbestemmelse, uværdig omsorg, dårlig kontinuitet eller utilstrækkeligt samarbejde med pårørende | Plejehjemmets ledelse, kommunen og eventuelt Ældrelinjen |
| Medicinfejl, mangelfuld journalføring eller anden risiko for patientsikkerheden | Styrelsen for Patientsikkerhed |
| En konkret sundhedsfaglig behandling, som du ønsker en formel afgørelse om | Styrelsen for Patientklager |
| Mad, rengøring, personalets opførsel eller tilrettelæggelsen af servicen | Plejehjemmets ledelse eller kommunen |
| Den hjælp eller støtte, som beboeren er blevet bevilget | Kommunen og klagevejledningen i den konkrete afgørelse |
| Akut fare for liv eller alvorlig skade | Ring 112 |
Ældrelinjen er indgangen til Ældretilsynet for ældre, pårørende, medarbejdere og andre, som vil dele en bekymring om kvaliteten i helhedsplejen.
En henvendelse til Ældrelinjen er anonym, medmindre du udtrykkeligt ønsker noget andet.
Ældretilsynet vurderer, om henvendelsen ligger inden for tilsynets område, og om plejeenheden har behov for rådgivning, sparring eller tilsyn. Du får ikke nødvendigvis besked om, hvilke skridt Ældretilsynet efterfølgende tager.
Du kan sende en bekymringshenvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis du mener, at et plejehjem eller en sundhedsperson udgør en risiko for patientsikkerheden.
En bekymringshenvendelse er ikke det samme som en klage. Formålet er at gøre styrelsen opmærksom på en mulig risiko, så den kan vurdere, om der er behov for tilsyn.
Hvis du vil have behandlet en formel klage over en konkret sundhedsfaglig behandling, skal du normalt kontakte Styrelsen for Patientklager.
Klager du på vegne af en anden myndig person, skal du som udgangspunkt have en fuldmagt.
Mettes mor bor på plejehjem. Flere gange oplever Mette, at personalet ikke kan forklare, om hendes mor har fået sin medicin. Hun oplever samtidig, at moderens ønsker til døgnrytme ikke bliver respekteret.
Mette gør følgende:
Eksemplet viser, at den samme situation godt kan berøre flere myndigheders ansvarsområder.
Når du undersøger kvaliteten på et plejehjem, kan du bruge denne tjekliste:
Find de nyeste tilsynsrapporter
Kontrollér datoen for rapporterne
Se efter den samlede vurdering
Undersøg, om der er påbud, forbud eller opfølgende tilsyn
Se efter problemer, der går igen i flere rapporter
Spørg ledelsen, hvad der er ændret efter tilsynet
Tal med beboere og pårørende, hvis det er muligt
Besøg plejehjemmet og læg mærke til stemning, ro og kontakt mellem mennesker
Skriv dine egne spørgsmål ned inden besøget
Ejerformen fortæller ikke i sig selv, om kvaliteten er god eller dårlig. Kommunale, selvejende og private plejehjem skal vurderes ud fra det konkrete sted.
Læs mere i vores guide til private plejehjem og friplejehjem.
En tilsynsrapport kan være vigtig, men den fortæller ikke alt om hverdagen på et plejehjem. Kombinér rapporten med et besøg, samtaler med ledelsen og spørgsmål om det, der betyder mest for den kommende beboer.
Læs vores guide til hvordan man vælger det rigtige plejehjem.
Er I endnu ikke godkendt til en plejebolig, kan I begynde med vores guide til visitation til plejehjem og plejebolig.
Du kan også få det samlede overblik i vores komplette guide til plejehjem i Danmark.