Artikel
Er din mor ikke længere tryg alene om natten, eller er hjælpen i hjemmet ikke tilstrækkelig? Så kan det være relevant at søge om en plejebolig eller plejehjemsplads. Her får du et roligt overblik over ansøgningen, kommunens vurdering, ventetid, frit valg og klagemuligheder.
Visitation betyder, at kommunen vurderer, om du har behov for en plejebolig eller plejehjemsplads. Vurderingen tager udgangspunkt i din samlede fysiske, psykiske og sociale situation samt i, om dit behov kan dækkes forsvarligt i din nuværende bolig. Bliver du godkendt, kan du vælge mellem egnede tilbud, men ventetiden afhænger af, om du står på den generelle venteliste eller venter på et bestemt hjem.
Visitation er kommunens faglige og juridiske vurdering af, om du er berettiget til en bestemt form for hjælp eller bolig.
Når du søger om en plejebolig eller plejehjemsplads, vurderer kommunen derfor ikke kun din diagnose eller alder. Kommunen ser på, hvordan du klarer hverdagen, hvilken hjælp du allerede får, og om dit behov kan dækkes tilstrækkeligt i dit nuværende hjem.
Der findes ikke én landsdækkende tjekliste, som automatisk giver adgang til en plejebolig. Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering, og de nærmere visitationskriterier kan variere.
Ordene bruges ofte i flæng, men boligformerne er ikke helt ens.
| Boligtype | Hvem er den typisk til? | Hvad skal du vide? |
| Plejebolig | Personer med et omfattende og varigt behov for pleje, omsorg og tryghed | En selvstændig bolig med personale tilknyttet hele døgnet. Beboeren har normalt en lejekontrakt. |
| Plejehjemsplads | Personer med samme type omfattende plejebehov | Plejen svarer overordnet til plejen i en plejebolig. Den juridiske boligform og betalingsmodel kan være anderledes. |
| Ældrebolig | Personer, der har brug for en mere tilgængelig bolig, men kan klare sig uden fast personale det meste af døgnet | Der er ikke fast personale tilknyttet boligen. Beboeren kan efter en særskilt vurdering få hjælp i hjemmet. |
| Friplejebolig | Personer, der er visiteret til en plejebolig eller plejehjemsplads | En plejebolig drevet af en privat, certificeret leverandør. Ansøgningen til selve hjemmet sker efter kommunens visitation. |
Forskellen mellem plejehjem og plejebolig handler især om boligform og lovgrundlag. Behovet for pleje skal i begge tilfælde vurderes individuelt.
En plejebolig kan være relevant, når behovet for pleje, omsorg, tilsyn eller tryghed er så omfattende og vedvarende, at det ikke længere kan dækkes tilstrækkeligt i den nuværende bolig.
Kommunen ser typisk på flere forhold samlet.
| Område | Eksempler på det, kommunen kan vurdere |
| Fysisk funktionsevne | Om du kan gå, rejse dig, spise, gå på toilettet og klare personlig pleje |
| Psykisk og kognitiv funktion | Om demens, forvirring, angst eller anden sygdom påvirker din sikkerhed og hverdag |
| Behov for hjælp og tilsyn | Hvor ofte du har brug for hjælp, og om behovet opstår på alle tider af døgnet |
| Nuværende bolig | Om boligen kan indrettes, så du fortsat kan bo forsvarligt hjemme |
| Eksisterende støtte | Om hjemmepleje, hjælpemidler, boligændringer, dagtilbud eller aflastning kan dække behovet |
| Social situation | Om isolation, manglende netværk eller belastning af en ægtefælle eller anden pårørende har betydning |
En enkelt udfordring er ikke nødvendigvis afgørende. Det er den samlede situation og behovets omfang, varighed og kompleksitet, der tæller.
Kontakt ældreafdelingen, myndighedsafdelingen eller visitationen i din bopælskommune. Navnet på afdelingen varierer fra kommune til kommune.
Nogle kommuner har en digital ansøgning. Andre beder dig ringe eller sende en skriftlig henvendelse. En pårørende kan hjælpe med kontakten, men kommunen kan bede om samtykke eller fuldmagt.
Fortæl ikke kun, hvilke sygdomme du har. Beskriv, hvad der sker i praksis.
Det kan for eksempel være, at du falder, glemmer medicin, ikke kan komme på toilettet alene, forlader boligen om natten eller ikke længere kan tilkalde hjælp sikkert.
Kommunen oplyser, om vurderingen sker ved telefon, et møde eller et besøg i hjemmet. Kommunen kan også have brug for relevante oplysninger fra eksempelvis læge, sygehus eller hjemmepleje.
Ansøgningen vurderes i sammenhæng med den hjælp, du eventuelt kan få i din nuværende bolig. Det kan være mere hjemmepleje, hjælpemidler, boligændringer, aflastning eller et midlertidigt ophold.
Det betyder ikke, at du skal afprøve enhver tænkelig løsning. Kommunen skal vurdere, om alternativerne reelt og forsvarligt kan dække dit behov.
Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt du er godkendt til en plejebolig eller plejehjemsplads.
Får du afslag eller kun delvist medhold, skal afgørelsen være begrundet og indeholde en klagevejledning.
Skriv ned, hvilke opgaver der er blevet svære eller utrygge
Beskriv også de dårlige dage og problemer om natten
Notér fald, indlæggelser, fejlernæring, glemt medicin eller andre konkrete hændelser
Lav en oversigt over den hjælp, du allerede modtager
Medbring en opdateret medicinliste, hvis den er relevant
Skriv ned, hvor ofte pårørende hjælper, og hvad hjælpen består i
Tag en bisidder med, hvis det skaber tryghed
Spørg, hvilke oplysninger kommunen mangler, før den kan træffe afgørelse
Bed om at få næste skridt og forventet sagsbehandlingstid forklaret
Jens er 84 år og bor alene i en lejlighed på tredje sal uden elevator. Han har demenssymptomer, er faldet flere gange og glemmer både medicin og måltider.
Hjemmeplejen kommer flere gange om dagen, og hans datter hjælper med indkøb, vasketøj og aftaler. Jens går dog stadig ud om natten og kan ikke altid bruge sit nødkald.
Kommunen skal i denne situation vurdere Jens’ samlede behov, sikkerheden i boligen og den hjælp, der allerede er sat ind. Det er ikke den manglende elevator eller demensdiagnosen alene, der afgør sagen.
Hvis kommunen vurderer, at Jens har et varigt og omfattende behov, som ikke kan dækkes forsvarligt hjemme, kan han blive visiteret til en plejebolig.
Når du er visiteret, skal du tage stilling til, om du vil stå på kommunens generelle venteliste eller vente på et bestemt plejehjem.
| Venteliste | Hvad betyder den? | Gælder plejeboliggarantien? |
| Generel venteliste | Kommunen kan tilbyde en egnet ledig plejebolig eller plejehjemsplads, som matcher dit behov | Ja, for ældre omfattet af garantien |
| Specifik venteliste | Du venter på et bestemt plejehjem eller en bestemt plejebolig | Nej |
| Venteliste i en anden kommune | Du ønsker en egnet bolig i en anden kommune uden nødvendigvis at vælge ét bestemt hjem | Garantien kan gælde i én kommune, når betingelserne er opfyldt |
| Venteliste til friplejehjem | Du søger et bestemt friplejehjem direkte efter kommunens visitation | Den kommunale garanti sikrer ikke en plads på det ønskede friplejehjem |
Plejeboliggarantien betyder, at kommunen skal tilbyde en egnet plejebolig eller plejehjemsplads senest to måneder efter, at en ældre borger er optaget på den generelle venteliste.
Boligen skal være klar til indflytning senest to uger efter udløbet af fristen.
Garantien er ikke en garanti for et bestemt plejehjem, en bestemt bydel eller en bestemt bolig. Kommunen kan opfylde garantien ved at tilbyde en anden egnet bolig, også i en anden kommune, hvis kommunen har adgang til at anvise den.
Afslår du et egnet tilbud, bliver du ikke automatisk slettet fra den generelle venteliste. Der begynder i stedet en ny frist på to måneder i 2026 fra kommunens modtagelse af afslaget.
Garantien gælder ikke, når du kun ønsker et bestemt plejehjem eller en bestemt plejebolig.
Den gælder heller ikke nødvendigvis for særlige, højt specialiserede botilbud. Kommunen skal forklare, hvilken venteliste du er optaget på, og om garantien gælder i din sag.
Når du er visiteret, har du ret til at vælge blandt egnede plejeboliger og plejehjem i Danmark. Det betyder mere end blot at fremsætte et ønske.
Det valgte tilbud skal dog kunne dække dit visiterede behov, og der skal være eller blive en passende bolig ledig. Det frie valg er derfor ikke en garanti for øjeblikkelig indflytning på et bestemt hjem.
Vil du flytte til en kommunal eller almen plejebolig i en anden kommune, skal du normalt opfylde visitationsbetingelserne i både din nuværende kommune og den kommune, du ønsker at flytte til. Det kaldes dobbeltvisitation.
Tilflytningskommunen skal vurdere dig efter de samme retningslinjer som kommunens egne borgere.
En kommune kan i særlige situationer midlertidigt begrænse adgangen for borgere fra andre kommuner. Der gælder undtagelser, blandt andet når flytningen er nødvendig for at bevare tæt kontakt til nære pårørende.
Ved valg af en friplejebolig gælder kravet om dobbeltvisitation ikke. Du skal være visiteret til en plejebolig af din nuværende bopælskommune.
Friplejehjemmet skal have en egnet bolig og kunne levere den hjælp, du er visiteret til. Hjemmet kan i visse tilfælde afslå en ansøger, eksempelvis hvis det ikke kan levere den nødvendige indsats.
Boligens navn fortæller ikke altid, hvilke regler der gælder.
| Tilbudstype | Hvordan kommer man ind? | Vigtigt at afklare |
| Kommunalt plejehjem eller kommunal plejebolig | Kommunen visiterer og anviser boligen | Venteliste, målgruppe og om tilbuddet matcher behovet |
| Selvejende plejehjem med driftsoverenskomst | Indgår normalt i kommunens visiterede tilbud | Hvilken kommune der visiterer, og hvordan ventelisten administreres |
| Friplejehjem | Kommunen visiterer til plejebolig, hvorefter borgeren søger hjemmet | Om hjemmet kan levere den visiterede hjælp, og om der er en egnet bolig |
| Andet privat botilbud | Afhænger af tilbuddets godkendelse og aftalegrundlag | Om tilbuddet juridisk er en visiteret plejebolig, og hvilke udgifter beboeren selv skal betale |
Et privat seniorbofællesskab eller et privat botilbud er ikke automatisk et friplejehjem eller en visiteret plejebolig.
Læs mere om private plejehjem, friplejehjem og andre private tilbud.
Når en person er visiteret til en almen plejebolig, omfatter det frie valg retten til, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat kan indgå i husstanden.
Den bolig, der tilbydes, skal i så fald være egnet til to personer. Partneren behøver ikke selv at være visiteret til en plejebolig.
I en almen plejebolig har en efterlevende samlever ret til at fortsætte lejeforholdet, hvis den visiterede beboer dør. Reglerne kan være anderledes i et traditionelt plejehjem eller en anden boligform, så lejekontrakt, betaling og rettigheder bør afklares før indflytning.
Er du uenig i kommunens afgørelse, kan du klage.
I 2026 skal klagen som udgangspunkt være modtaget af kommunen senest fire uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Følg altid klagevejledningen i afgørelsen.
Kommunen skal genvurdere sagen. Fastholder kommunen afgørelsen, sender kommunen klagen og sagens dokumenter videre til Ankestyrelsen.
Du behøver ikke bruge juridiske ord. Skriv konkret:
Hvilken afgørelse du klager over.
Hvad du mener, kommunen har overset eller vurderet forkert.
Hvilke oplysninger der dokumenterer dit behov.
Om din situation er blevet forværret siden kommunens vurdering.
Du kan bede om aktindsigt, hvis du vil se de oplysninger, kommunen har lagt til grund. En pårørende, socialrådgiver eller anden bisidder kan hjælpe med klagen.
Du betaler ikke særskilt for den almindelige visiterede pleje og omsorg.
I en almen plejebolig betaler du normalt indskud, husleje, forbrug, kost, medicin og andre personlige udgifter. Du kan søge boligstøtte, og der kan være mulighed for lån til boligindskud afhængigt af din situation.
Betalingen kan være anderledes på et traditionelt plejehjem, og priser på mad, vask, servicepakker og tilkøb varierer. Bed derfor altid om en samlet og aktuel prisoversigt for 2026, før du siger ja.
Læs mere om udgifter og økonomi ved plejehjem og plejebolig.
Plejeboliggarantien gælder den generelle venteliste, ikke et bestemt plejehjem.
Frit valg giver ret til at vælge et egnet tilbud, men ikke ret til en ledig bolig med det samme.
Flytning til en almindelig plejebolig i en anden kommune kræver normalt godkendelse i begge kommuner. Denne dobbeltvisitation gælder ikke ved valg af friplejebolig.
Kommunens afgørelse skal bygge på din konkrete situation. Kommunen må ikke afslå alene med en generel henvisning til alder, diagnose eller en standardregel.
Kontrollér, hvilken boligtype du er visiteret til
Spørg, om du står på den generelle eller en specifik venteliste
Få skriftligt bekræftet, om plejeboliggarantien gælder
Undersøg, om et ønsket hjem kan dække det visiterede behov
Sammenlign husleje, kost, forbrug og øvrige betalinger
Aftal besøg på to eller tre relevante plejehjem
Læs lejekontrakt og betalingsoversigt før indflytning
Overhold klagefristen, hvis du er uenig i afgørelsen
Er du i tvivl om, hvorvidt tiden er inde til at søge, så skriv de konkrete problemer i hverdagen ned og kontakt kommunens visitation. Bed om at få forklaret både mulighederne for hjælp i hjemmet og kriterierne for en plejebolig.
Er visitationen allerede på plads, kan du udvælge relevante hjem og aftale besøg. Brug samme spørgsmål hvert sted, så det bliver lettere at sammenligne hverdagen, boligen, økonomien og den faglige støtte.