Artikel
At tage beslutningen om at flytte på plejehjem er et stort og følelsesladet skridt – både for den ældre og for de pårørende.
For mange familier opstår spørgsmålet gradvist. Måske er hjemmepleje ikke længere nok. Måske er der kommet utryghed, fald, ensomhed eller behov for hjælp flere gange i døgnet. Andre gange kommer behovet pludseligt efter sygdom, indlæggelse eller ændringer i den ældres funktionsevne.
Det handler ikke kun om at finde den rette pleje. Det handler også om at vælge et hjem, hvor den ældre kan føle sig tryg, respekteret og hjulpet i hverdagen.
I denne guide får du overblik over, hvad et plejehjem er, hvordan man søger en plejehjemsplads, hvad det typisk koster, og hvordan du som pårørende kan hjælpe med at vælge det rette sted.
Et plejehjem eller en plejebolig er for ældre borgere, der har et omfattende og varigt behov for hjælp, pleje og omsorg i hverdagen.
Det er kommunen, der vurderer, om man kan blive visiteret til en plejehjemsplads eller plejebolig. Hvis man bliver godkendt, har man som udgangspunkt ret til frit at vælge plejehjem eller plejebolig – både i egen kommune og i en anden kommune.
Hvis man ønsker et plejehjem i en anden kommune, skal man dog normalt opfylde visitationskravene i både den nuværende kommune og den kommune, man ønsker at flytte til.
På et plejehjem betaler man typisk selv for husleje, forbrug, mad, medicin og eventuelle serviceydelser. Den daglige pleje og omsorg betales ikke på samme måde som husleje og mad.
Regler, satser og kommunal praksis kan ændre sig. Derfor bør konkrete oplysninger altid verificeres hos kommunen eller via officielle kilder som borger.dk.
Et plejehjem er et boligtilbud for ældre borgere, som har behov for omfattende pleje og omsorg i hverdagen.
På et plejehjem er der personale tilknyttet døgnet rundt, så beboeren kan få støtte, når der er behov for det. Hjælpen kan blandt andet omfatte:
Et plejehjem er ikke kun et sted, hvor man modtager hjælp. Det er også beboerens hjem. Derfor er det vigtigt at se på både plejen, hverdagen, stemningen, personalets tilgang og mulighederne for privatliv.
Begreberne kan være forvirrende, fordi de ofte bruges tæt på hinanden. Her er en enkel forklaring:
Når du sammenligner plejehjem, er det derfor vigtigt ikke kun at se på navnet. Se også på driftstype, værdigrundlag, beliggenhed, boligform, pris, venteliste og hverdagens tilbud.
På mange plejehjem bor beboeren i sin egen private bolig. Boligen kan ofte indrettes med egne møbler, billeder og personlige ejendele, så den føles så hjemlig som muligt.
Mange plejehjemsboliger har eget toilet og bad. Nogle har også eget køkken eller tekøkken. Størrelse, indretning og faciliteter varierer fra plejehjem til plejehjem.
Det vigtigste er, at boligen både giver privatliv og tryg adgang til hjælp, når der er behov for det.
Plejehjemmets fællesarealer danner rammen om socialt samvær, måltider og aktiviteter. Det kan for eksempel være opholdsstuer, spisestuer, aktivitetsrum, terrasser eller haver.
Aktiviteter kan blandt andet omfatte:
Mange plejehjem har også haver eller sansehaver, hvor beboerne kan komme ud i trygge omgivelser.
Aktivitetsniveauet varierer dog fra sted til sted. Derfor er det en god idé at spørge ind til, hvordan aktiviteterne faktisk foregår i hverdagen – og ikke kun hvad der står i en brochure eller på en hjemmeside.
Plejen på et plejehjem kan varetages af forskellige faggrupper, afhængigt af plejehjemmets organisering og beboernes behov.
Det kan blandt andet være:
Plejen bør tilrettelægges ud fra den enkelte beboers behov, ønsker og livssituation. Der kan udarbejdes en plejeplan, som løbende justeres, når behovene ændrer sig.
Som pårørende kan det være relevant at spørge:
Plejehjem kan være relevant, når den ældre har behov for mere hjælp og tryghed, end der realistisk kan gives i eget hjem.
Det kan for eksempel være ved:
Det er ikke kun den fysiske situation, der har betydning. Kommunen kan også se på mental trivsel, tryghed, netværk, boligforhold og den samlede hverdag.
Hvis plejehjem endnu ikke er aktuelt, kan hjemmepleje, praktisk hjælp, personlig pleje, aflastning eller midlertidigt ophold være relevante alternativer.
Når tiden er inde til at overveje en plejehjemsplads, starter processen normalt hos kommunens visitation.
Du kan kontakte kommunen og bede om en vurdering af behovet for plejehjem eller plejebolig. Kommunen vil herefter vurdere den ældres samlede situation.
Visitator kan blandt andet se på:
Vurderingen kan foregå gennem samtaler, dokumentation og eventuelt besøg i hjemmet.
Visitation til plejehjem og plejebolig
God forberedelse kan gøre samtalen mere konkret og hjælpe visitator med at forstå hverdagen.
Her er hvad du bør overveje:
Før samtalen
Under samtalen
Efter samtalen
Efter samtalen vurderer kommunen, om du kan blive visiteret til plejehjem eller plejebolig.
Hvis du bliver godkendt, kan du som udgangspunkt ønske, hvor du gerne vil bo. Det kan være et plejehjem i egen kommune eller i en anden kommune.
Hvis du får afslag, bør kommunen give en begrundelse og vejlede om dine muligheder. Du kan også spørge, om der findes andre former for hjælp, som kan styrke hverdagen i eget hjem.
Når du er blevet visiteret til en plejehjemsplads eller plejebolig, har du som udgangspunkt ret til frit valg.
Det betyder, at du kan ønske et bestemt plejehjem eller en bestemt plejebolig. Du kan også ønske en plads i en anden kommune.
Der er dog vigtige nuancer:
Denne oplysning bør verificeres mod officielle kilder og den konkrete kommune, da regler og praksis kan afhænge af ventelisteform, kommune og boligtype.
For mere hjælp til at træffe det rette valg, kan du læse vores artikel:
Hvordan vælger man det rette plejehjem?
Her finder du praktiske råd og spørgsmål, du kan bruge, når du skal vurdere forskellige plejehjem.
Når du bor på et plejehjem eller i en plejebolig, skal du typisk selv betale for boligrelaterede udgifter og daglige ydelser.
Det kan blandt andet være:
Den daglige pleje og omsorg betales ikke på samme måde som husleje, mad, medicin, forbrug og eventuelle tilvalg.
Husleje varierer efter kommune, boligtype, størrelse, beliggenhed og det konkrete plejehjem. Derfor bør du altid kontrollere den aktuelle husleje hos kommunen eller plejehjemmet.
Månedligt forbrug kan dække vand, varme, el, antenne, internet eller andre boligrelaterede udgifter. Hvad der er inkluderet, varierer fra sted til sted.
Udgifter til mad er reguleret af et årligt loft for madservice i plejebolig og plejehjem. I 2026 er loftet 4.453 kr. pr. måned ved fuld madordning.
Servicepakker kan for eksempel omfatte vask, linned, rengøringsartikler eller andre praktiske ydelser. Spørg altid, hvad der er obligatorisk, og hvad der er frivilligt.
For at gøre opholdet mere økonomisk overskueligt findes der forskellige former for støtte, afhængigt af indkomst, formue og boligforhold.
Det kan blandt andet være:
Reglerne afhænger af den konkrete situation. Kontakt kommunen eller Udbetaling Danmark for vejledning.
Det rette plejehjem handler ikke kun om beliggenhed og bygninger. Det handler også om hverdagen, personalets tilgang, værdighed, tryghed, aktiviteter, mad og samarbejde med de pårørende.
Når du besøger et plejehjem, kan du lægge mærke til:
Det kan være en god idé at besøge flere plejehjem, hvis det er muligt.
Når du besøger et plejehjem, kan du med fordel stille konkrete spørgsmål.
På et godt plejehjem handler hverdagen ikke kun om pleje og praktisk hjælp. Den handler også om relationer, genkendelighed, respekt og små ting, der giver mening.
For nogle beboere er det vigtigt at kunne deltage i fællesskabet. For andre er ro, privatliv og faste rutiner vigtigere.
Mange plejehjem arbejder med at inddrage beboerne i hverdagens aktiviteter, når det giver mening. Det kan være madlavning, borddækning, havearbejde, musik, bevægelse eller samtaler om gamle minder.
Det vigtigste er, at hverdagen tager udgangspunkt i den enkelte beboer – ikke kun i plejehjemmets faste program.
For nogle familier er plejehjem ikke det første skridt. Hvis den ældre stadig kan bo hjemme, men har brug for mere hjælp, kan andre løsninger være relevante.
Det kan for eksempel være:
Det kan være en god idé at tale med kommunen, før situationen bliver akut.
Læs mere på Hjemmeplejeguiden:
At flytte på plejehjem er en stor forandring. For nogle føles det som et tab af frihed. For andre giver det ro, fordi hjælpen er tættere på, og hverdagen bliver mere tryg.
Et godt plejehjem kan give:
Det er også muligt i nogle tilfælde at få ægtefælle eller partner med. Det kræver dog, at boligen er egnet, og det bør altid afklares med kommunen og det konkrete plejehjem.
Denne oplysning bør verificeres mod officielle kilder og den konkrete kommune.
Du skal kontakte kommunens visitation. Kommunen vurderer, om behovet for pleje, støtte og omsorg er så omfattende, at du kan blive visiteret til plejehjem eller plejebolig.
Ja, hvis du er visiteret, har du som udgangspunkt ret til frit valg. Hvis du ønsker et plejehjem i en anden kommune, skal både din nuværende kommune og den ønskede kommune normalt vurdere, om du opfylder betingelserne.
Ventetiden afhænger af, om du står på en generel venteliste eller ønsker et bestemt plejehjem. Plejeboliggarantien gælder som udgangspunkt ved generel venteliste, men ikke nødvendigvis hvis du kun ønsker ét bestemt sted.
Det afhænger af husleje, boligtype, kommune, madordning, forbrug og eventuelle servicepakker. Du bør altid bede kommunen eller plejehjemmet om en samlet oversigt over forventede månedlige udgifter.
Som beboer på plejehjem eller i plejebolig betaler man ikke for den daglige pleje og omsorg på samme måde som for husleje, mad, medicin og forbrug. Betaling og konkrete udgifter bør altid afklares med kommunen og det konkrete plejehjem.
Et plejehjem er den samlede ramme med bolig, personale, fællesarealer og pleje. En plejebolig er selve boligformen. I praksis bruges begreberne ofte tæt sammen.
I nogle tilfælde kan ægtefælle eller partner flytte med, hvis boligen er egnet. Det bør altid afklares med kommunen og plejehjemmet.
Hvis du får afslag, bør kommunen give en begrundelse og vejlede om klagemuligheder. Du kan også spørge, hvilke andre former for hjælp kommunen kan tilbyde i hjemmet.
Regler, satser og kommunal praksis kan ændre sig. Oplysninger om visitation, frit valg, ventelister, økonomi, madservice, boligydelse og mulighed for ægtefælle eller partner bør altid verificeres mod officielle kilder.
Relevante kilder kan blandt andet være:
Hvis du står over for at skulle vælge plejehjem, kan det være en hjælp først at skabe overblik.
Start med at undersøge plejehjem i det område, der er relevant for dig eller din pårørende. Sammenlign beliggenhed, boligtype, værdigrundlag, økonomi, aktiviteter og muligheder for besøg.
Brug derefter tjeklisten i denne guide til at stille de rigtige spørgsmål, så beslutningen bliver så tryg og oplyst som muligt.